www.lonetingsgaard.dk

lth.jpg  Øjenlæge
Lone Koefoed Tingsgaard

Andre operationer


Operation af tunge øjenlåg
Operation af hængende øjenbryn
Operation for bygkorn
Operation af fejlstillede øjenlåg
’Dimsefjernelse’ og operation af gule fedtaflejringer i huden

Operation for tunge øjenlåg
Den almindelige aldersudvikling af ansigtshuden gør, at huden i panden og over øjnene med tiden vil tynge eller folde. I nogle tilfælde så meget, at synsfeltet begrænses væsentligt, og i disse tilfælde dækker sygesikringen muligvis en operation. I andre tilfælde må tilstanden siges at være en skavank mere end en sygdom, og her må man selv betale for operationen. Prisen er i så fald kr. 8000 for dobbeltsidig operation. Øjenlægen vurderer, om sygesikringen dækker, men vær forberedt på, at det måske ikke er tilfældet. Sundhedsstyrelsen har udstukket mere restriktive kriterier for, hvornår øjenlåg kan opereres for sygesikringens regning. Kriterierne kan findes på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2012/overskydende-hud-paa-oevre-oejenlaag
Operationen foregår i lokal bedøvelse og varer en times tid. Fraset anlæggelsen af bedøvelsen er operationen smertefri. En mere detaljeret mundtlig og skriftlig beskrivelse af operationen gives ved forundersøgelsen.

Operation for hængende øjenbryn
I nogle tilfælde er det mest pandehuden, der er blevet løs, således at øjenbrynene er meget lavtsiddende. Dette ses ofte i kombination med løs øjenlågshud. Ved øjenbrynsløft fjernes et stykke hud over øjenbrynet, hvilket vil efterlade et mindre, synligt ar. Operationen laves i lokalbedøvelse. Det er en mere omfattende operation end øjenlågsoperation, og der opereres et øjenbryn ad gangen med en uges mellemrum. Øjenlægen vil informere grundigere om indgrebet og forventet resultat.

Operation for bygkorn
Et akut bygkorn er en betændt fedtkirtel i øjenlåget, som er rødt, ømt og hævet. Behandlingen af dette er som regel varme (f.eks. en varm vaskeklud og forsigtig massage), evt. antibiotisk øjenmedicin, som din egen læge kan udskrive. Bygkornet forsvinder som regel af sig selv i løbet af et par uger. I nogle tilfælde efterlader bygkornet en lille, hård kugle i øjenlåget. Dette forsvinder også af sig selv, men der kan gå flere måneder. Det er dog en helt godartet tilstand.
Hvis den hårde kugle ønskes fjernet, kan dette gøres i lokalbedøvelse (kun voksne og børn over 12 år).

Operation for fejlstillede øjenlåg
Med alderen bliver øjenlågshuden slap, og selve kanten med øjenvipperne bliver løs. Derved kan kanten enten komme til at vende udad eller indad. Begge tilstande kan give anledning til tåreflod, irritation og betændelse. Øjenlægen kan ved operation i lokalbedøvelse operere øjenvippekanten på plads.

’Dimsefjernelse’ og operation for fedtaflejring (gule pletter) i øjenlågshuden
Operationerne foregår i lokal bedøvelse.


ØjenlĂŚge Lone Koefoed Tingsgaard   |   Murergade 5 M, stuen   |   3000 Helsingør   |   Tlf 49 22 37 37
Administration